Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj har vi valgt at sikre den systematiske tilgang til det pædagogiske arbejde ved at bruge et Projektskema, som vi har lavet inspireret af SMTTE-modellen.

Vi veksler i dagligdagen mellem aktiviteter for grupperne som helhed og aktiviteter i små grupper. Aktiviteterne tilrettelægges på baggrund af vores faglige, teoretiske viden og praktiske erfaringer.

Årshjul

En gang om året laver vi et årshjul, hvor vi vælger nogle temaer og fokusområder at gå i dybden med, som hænger sammen med pejlemærkerne og læreplanstemaerne. Samtidig evaluerer vi det foregående årshjul – og de projektskemaer, der har været grundlaget.

Læreplan

I Valbyhøj har vi valgt at lave en meget praksis nær læreplan, der er lavet i et projektskema, som vi selv har udviklet med inspiration fra bla. SMTTE-modellen.

Dato/Tidsplan angiver datoer, hvor skemaet er lavet eller den periode, det dækker.

Tema er en beskrivelse af den pædagogiske aktivitet.

Pejlemærke/Læreplanstema markerer, hvilke pejlemærker eller læreplanstemaer, det pågældende skema berører.

Læringsmål kan både være konkrete færdighedsmål og processerne hen imod et mål. Det er meget vigtigt, at målene er enkle og konkrete, så der kan findes tegn på, om aktiviteten er på vej mod de opsatte mål.

Fremgangsmåde beskriver, hvordan vi forventer aktiviteten vil forløbe, hvilke materialer, der skal bruges og hvem der er ansvarlig for hvad.

Tegn viser os, om aktiviteten er på vej mod de mål, vi har sat, og tegnene er ligeledes vigtige i forhold til at kunne evaluere processen.

Dokumentation beskriver, hvordan aktiviteten dokumenteres.

Børnemiljø beskriver, hvordan vi forventer, at børnene er inddraget i processen. Det er vigtigt, at børnene har medbestemmelse og medansvar, så de senere kan indgå i demokratiske processer.

Evaluering er vigtigt i forhold til at vurdere, om de opsatte mål og tegn følger den pædagogiske virkelighed, eller om vi skal ændre i vores tilgang til aktiviteterne og projekterne.

Generelt er der nogle fælles træk for evalueringen i læreplanen.

- Vi bruger projektskemaerne som evalueringsmetode.

- Der afholdes stuemøder hver uge, hvor børnegruppen gennemgås. Det enkelte barns udvikling og udviklingen i gruppen drøftes, og der laves handleplaner ud fra Vækstmodellen. I 2015 afprøves Tidlig opsporing, der er en metode til at trivselsvurdere det enkelte barn og gruppen som helhed.

- Vækstmodellen er også grundlaget for vores forældresamtaler, hvor er laves aftaler for det fremadrettede fokus. Disse aftaler evalueres løbende på stuen og med forældrene.

- Iagttagelser af børnene danner baggrund for en evaluering af, om tingene lykkes og om de trives med de aktiviteter og tiltag vi iværksætter. Iagttagelserne drøftes i personalegruppen.

- To gange om året laver vi trivselsmålinger (TOPI)

- Læreplanen evalueres løbende på personalemøderne og på de årlige pædagogiske dage.

Disse punkter gælder for alle læreplanstemaerne – på de enkelte skemaer kan der være tilføjet yderligere måder at evaluere på.

Ugeplaner

Både børnehaven og vuggestuen laver ugeplaner, hvor det beskrives, hvad der skal laves, med hvilke børn og voksne. Ugeplanerne laves og evalueres på de ugentlige stuemøder.

Forældresamtaler

3 måneders samtalerne holdes ud fra en række spørgsmål i forhold til opstarten. Disse spørgsmål udleveres til forældrene ved indbydelsen til samtalen.

Den årlige samtale holdes ud fra et skema, der tager sit afsæt i Vækstmodellen. Forældre og personale tager inden samtalen stilling til, hvad der går godt og hvor der er udfordringer. Til samtalen drøftes disse punkter, og sammen laves der muligheder for udvikling og fælles aftaler.

Når der afholdes netværksmøder med eksterne samarbejdspartnere om udsatte og særlige børn, bruges vi også Vækstmodellen som grundlag for samtalen. Dette giver en god ramme for og styring af mødet – og alle er klar på den handleplan, vi kommer frem til.

Efter alle samtaler får forældrene kopi af referatet.