Du er ikke logget ind.

Tine - Leder

Andet personale

Karina - Pædagog

Personale - børnehaven

Casper - Pæd.medhjælper

Personale - børnehaven

Ljubica - PGU'er

Personale - vuggestuen

Raghida - Pæd.medhjælper

Personale - børnehaven

Sara - Pædagog

Personale - vuggestuen
Default Image

Sara - Pæd. medhjælper

Personale - børnehaven
Default Image

Bente - Pædagog

Personale - vuggestuen
Default Image

Information

Principper

Et godt forældresamarbejde og –indflydelse er fundamentet for at skabe helhed i børnenes liv

Vi tilstræber

-      at sikre en god og løbende dialog om det enkelte barn og hele Valbyhøj.

-      at have en systematisk opfølgning på aftaler og samtaler om barnets udvikling og trivsel, så forældrene tager ansvar i forhold til arbejdet i institutionen.

-      at have en aktiv bestyrelse, der tager ansvar for og har indflydelse på den overordnede rammesætning for arbejdet i Valbyhøj.

-      at reagere på de ting, vi ser – og hellere en gang for meget end for lidt.

 

Børn udvikler sig i et fællesskab og i en relation med andre børn og voksne

Vi tilstræber

-      at alle børn skal have muligheden for at have og danne venskaber.

-      at alle føler sig som en del af et fællesskab i Valbyhøj.

-      at favne den mangfoldighed, der er en del af Valbyhøj.

-      at anerkende, at alle byder ind med en værdi til fællesskabet.

-      at børnene udvikles i nærmeste udviklingszone.

 

Børn har brug for tryghed og nærvær

Vi tilstræber

-      at tilbyde børn og forældre nogle faste rammer med en genkendelig struktur og rutiner.

-      at der er plads til at udvikles i eget tempo fx i forhold til søvn og brug af ble.

-      at det enkelte barn og den enkelte familie kender alle voksne i vores lille institution.

-      at se den enkeltes behov – både hos børn og voksne.

 

Børn skal have og yde omsorg

Vi tilstræber

-      at udvikle børnenes evne til at tage et ansvar for egen og fællesskabets trivsel (socialt ansvar).

-      at give alle børn et Falck-kursus med fokus på omsorg for hinanden.

-      at vise børnene, hvordan vi passer på naturen fx på ture og ved deltagelse i affaldsindsamling.

-      at alle børn i børnehaven er med i en følordning, hvor de hjælper hinanden.

-      at bruge Mary-Fonden og Red Barnets Fri for Mobberi-kuffert, der lærer børnene tolerance, respekt, omsorg og mod.

 

Børn har ret til et miljø, der understøtter bevægelse og udfordrer motorikken

Vi tilstræber

-      at alle børn udvikler sig til at blive selvhjulpne.

-      at tage på ture med forskellige fysiske udfordringer.

-      at bruge vores legeplads og de udfordringer, den byder på.

-      at bevægelsesredskaber er tilgængelige i hverdagen.

-      at børnene opfordres til og forventes at hjælpe hinanden med fx at lyne jakker og tage sko på.

-      at guide forældrene i forhold til vigtigheden af bevægelse og motorisk træning for deres barns udvikling.

 

Børn har ret til legende læring

Vi tilstræber

-      at skabe rum for børnenes leg og skabelse af relationer.

-      at have en eksperimenterede og legende tilgang til ting, vi ikke kender endnu.

-      at skabe rum for at prøve kræfter med mange forskellige materialer.

-      at skabe en kultur, hvor det er okay at undres, at prøve og måske fejle – men så opmuntres til at prøve igen.

-      at vise børnene vigtigheden af og fordelen ved at holde fokus i en leg.

-      at det skal være sjovt og lærende at være barn og voksen i Valbyhøj.

 

Fundamentet for udvikling er sunde og raske børn

Vi tilstræber

-      at lære børn og forældre, at ”Rene hænder giver raske venner” – altså god håndhygiejne.

-      at introducere børnene til en varieret og sund kost.

-      at børnene inddrages i, hvad de spiser og hvor maden kommer fra.

-      at børnene er ude i alt slags vejr.

-      at børnehavebørnene og de store vuggestuebørn selv smører deres madpakker, når de skal på tur.

Krav om refleksion og metodisk systematik

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj har vi valgt at sikre den systematiske tilgang til det pædagogiske arbejde ved at bruge et Projektskema, som vi har lavet inspireret af SMTTE-modellen.

Vi veksler i dagligdagen mellem aktiviteter for grupperne som helhed og aktiviteter i små grupper. Aktiviteterne tilrettelægges på baggrund af vores faglige, teoretiske viden og praktiske erfaringer.

Årshjul

En gang om året laver vi et årshjul, hvor vi vælger nogle temaer og fokusområder at gå i dybden med, som hænger sammen med pejlemærkerne og læreplanstemaerne. Samtidig evaluerer vi det foregående årshjul – og de projektskemaer, der har været grundlaget.

Læreplan

I Valbyhøj har vi valgt at lave en meget praksis nær læreplan, der er lavet i et projektskema, som vi selv har udviklet med inspiration fra bla. SMTTE-modellen.

Dato/Tidsplan angiver datoer, hvor skemaet er lavet eller den periode, det dækker.

Tema er en beskrivelse af den pædagogiske aktivitet.

Pejlemærke/Læreplanstema markerer, hvilke pejlemærker eller læreplanstemaer, det pågældende skema berører.

Læringsmål kan både være konkrete færdighedsmål og processerne hen imod et mål. Det er meget vigtigt, at målene er enkle og konkrete, så der kan findes tegn på, om aktiviteten er på vej mod de opsatte mål.

Fremgangsmåde beskriver, hvordan vi forventer aktiviteten vil forløbe, hvilke materialer, der skal bruges og hvem der er ansvarlig for hvad.

Tegn viser os, om aktiviteten er på vej mod de mål, vi har sat, og tegnene er ligeledes vigtige i forhold til at kunne evaluere processen.

Dokumentation beskriver, hvordan aktiviteten dokumenteres.

Børnemiljø beskriver, hvordan vi forventer, at børnene er inddraget i processen. Det er vigtigt, at børnene har medbestemmelse og medansvar, så de senere kan indgå i demokratiske processer.

Evaluering er vigtigt i forhold til at vurdere, om de opsatte mål og tegn følger den pædagogiske virkelighed, eller om vi skal ændre i vores tilgang til aktiviteterne og projekterne.

Generelt er der nogle fælles træk for evalueringen i læreplanen.

- Vi bruger projektskemaerne som evalueringsmetode.

- Der afholdes stuemøder hver uge, hvor børnegruppen gennemgås. Det enkelte barns udvikling og udviklingen i gruppen drøftes, og der laves handleplaner ud fra Vækstmodellen. I 2015 afprøves Tidlig opsporing, der er en metode til at trivselsvurdere det enkelte barn og gruppen som helhed.

- Vækstmodellen er også grundlaget for vores forældresamtaler, hvor er laves aftaler for det fremadrettede fokus. Disse aftaler evalueres løbende på stuen og med forældrene.

- Iagttagelser af børnene danner baggrund for en evaluering af, om tingene lykkes og om de trives med de aktiviteter og tiltag vi iværksætter. Iagttagelserne drøftes i personalegruppen.

- Læreplanen evalueres løbende på personalemøderne og på de årlige pædagogiske dage.

Disse punkter gælder for alle læreplanstemaerne – på de enkelte skemaer kan der være tilføjet yderligere måder at evaluere på.

Ugeplaner

Både børnehaven og vuggestuen laver ugeplaner, hvor det beskrives, hvad der skal laves, med hvilke børn og voksne. Ugeplanerne laves og evalueres på de ugentlige stuemøder.

Forældresamtaler

3 måneders samtalerne holdes ud fra en række spørgsmål i forhold til opstarten. Disse spørgsmål udleveres til forældrene ved indbydelsen til samtalen.

Den årlige samtale holdes ud fra et skema, der tager sit afsæt i Vækstmodellen. Forældre og personale tager inden samtalen stilling til, hvad der går godt og hvor der er udfordringer. Til samtalen drøftes disse punkter, og sammen laves der muligheder for udvikling og fælles aftaler.

Når der afholdes netværksmøder med eksterne samarbejdspartnere om udsatte og særlige børn, bruges vi også Vækstmodellen som grundlag for samtalen. Dette giver en god ramme for og styring af mødet – og alle er klar på den handleplan, vi kommer frem til.

Efter alle samtaler får forældrene kopi af referatet.

Sammenhæng

Alle børn og unge skal oplede en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I løbet af børnenes tid hos os, oplever de skift fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole.

Vi mener, det er et fælles ansvar for forældre og institution at gøre disse overgange så lette som muligt for barnet og familien.

Fra hjem til vuggestue

Når en familie har fået plads i Valbyhøj, sender vi et velkomstbrev hjem til dem, hvor vi opfordrer dem til at besøge os, inden de skal starte. Her modtager de også information om hverdagen i Valbyhøj.

Vi har en primær voksen tilknyttet familien i opstarten, så der skabes en rolig opstart og et godt fundament for fremtidigt samarbejde.

Hele familien skal opleve trygge rammer med nærværende, lyttende og spørgende voksne, der kan skabe sammenhæng mellem hverdag og rutiner i hjemmet og institutionen.

Fra vuggestue til børnehave

I tiden op til at et barn skal rykke fra vuggestuen ind i børnehaven, kommer barnet på besøg – og er ofte med i aktiviteterne om formiddagen i børnehaven. Derved opnår barnet et bedre kendskab til de voksne i børnehaven og til de rutiner, der er.

Vi oplever også ofte, at barnet selv søger ind i børnehaven, når de når en vis alder og føler sig parate til det.

Inden opstarten holder vi en overleveringssamtale, hvor der deltager en voksen fra vuggestuen, en voksen fra børnehaven og forældrene. Her afstemmes forventninger – og forældrene har inden samtalen fået en folder med forventninger til, hvad man skalkunne eller øve sig på som barn, når man starter i børnehave.

Kommer barnet fra en anden institution, er opstarten som beskrevet under Fra hjem til vuggestue.

Fra børnehave til skole og fritidstilbud

Alle kommende skolestartere deltager i et fast skoleforberedende forløb kaldet Storegruppen. I dette forløb er der bla. fokus på dialog, sprog, læring og sociale relationer. Gruppen besøger også skolen og fritidstilbuddet.

Forældrene tilbydes en samtale i efteråret med henblik på at have et fælles fokus på ting, der skal arbejdes med i forhold til barnets skolestart.

Der laves vidensoverdragelse på alle kommende skolestartere og dette sendes til skole og fritidstilbud. Dette er i samspil og med samtykke fra forældrene.

Valbyhøj er desuden i Stærkt Samarbejde med Vigerslev Alle Skole, hvor der bla. arbejdes med overgangene og en vidensoverdragelse, der både giver mening for afsender og modtager.

Forældresamarbejde

Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj betragter vi forældresamarbejdet som en afgørende faktor i arbejdet med børnenes trivsel og læring.

Den daglige nærhed og konstruktive dialog omkring barnet giver en sammenhæng mellem hjem og institution, og det samlede fokus på det, der giver mening for det enkelte barn, øges.

Et gensidigt og respektfuldt samarbejde er for os ensbetydende med en lydhørhed og forståelse af familiens individuelle behov og Valbyhøjs fokus på hele børnegruppen.

Det første møde med Valbyhøj

Vi tager den første kontakt i form af et velkomstbrev og en velkomstfolder, der sendes med posten. Familien opfordres til at kontakte os for at aftale enten et for-besøg – eller mødetid den første dag i institutionen.

Den første dag i institutionen aftales, hvordan den første tid skal være – hvornår skal barnet være alene, spise med første gang, sove osv. Det er vigtigt for os at have en dialog med den enkelte familie, så individuelle hensyn kan tages.

Samtaler

Alle tilbydes en samtale efter cirka 3 måneder i Valbyhøj. Denne samtale tager udgangspunkt i den første tid i institutionen og giver forældrene og os mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål.

Hvert år omkring februar/marts tilbydes alle en samtale og ligeledes en samtale inden skolestart.

Er der behov for ekstra samtaler, er der naturligvis mulighed for det.

3 måneders samtalerne holdes ud fra en række spørgsmål i forhold til opstarten. Disse spørgsmål udleveres til forældrene ved indbydelsen til samtalen.

Den årlige samtale holdes ud fra et skema, der tager sit afsæt i Vækstmodellen. Forældre og personale tager inden samtalen stilling til, hvad der går godt og hvor der er udfordringer. Til samtalen drøftes disse punkter, og sammen laves der muligheder for udvikling og fælles aftaler.

Sociale arrangementer

Vi holder sommerfest og julefest sammen med alle vore familier i Valbyhøj. Vi ser det som værdifuldt, at alle hjælpes ad med at få det praktiske i forhold til festerne til at fungere.

Desuden holder vi forældrekaffe to til tre gange om året.

Styrkelse af venskaber

Valbyhøj opfordrer og understøtter legeaftaler mellem børnene uden for institutionen. Med legelister gøres det muligt at skabe kontakt mellem forældrene – og vi kan også agere mellemled, hvis nogle forældre har brug for det.

Forældrebestyrelse og forældremøder

Valbyhøj er en selvejende institution under Landsforeningen Danske Daginstitutioner.

Vi har en enstrenget bestyrelse, der har det overordnede økonomiske og juridiske ansvar, mens den daglige drift er lagt ud til lederen.

Vi holder et forældremøde om året – her er der ofte et oplæg af relevant karakter, ligesom der er valg til bestyrelsen.

Da vi er en meget lille institution er afstanden mellem bestyrelse og leder/personale meget kort, og det er derfor ofte hurtigere at tage beslutninger eller håndtere problemstillinger.

Sprogindsatsen

Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj er den sproglige udvikling noget af det vi har fokus på hele tiden – og vi ser det som en meget vigtig del af børnenes udvikling.

Vi tager udgangspunkt i Læsepolitikken i Københavns Kommune 0-18 år.

I vuggestuen er målene i vores nuværende læreplan:

- Børnene skal udvikle sproget og sprogforståelsen.

- De skal kunne aflæse kropssprog tolke andres signaler.

- De skal lære at aflæse simple ordkort.

- De skal lære at lytte og følge en sproglig anvisning.

Det vil personalet opnå gennem følgende fremgangsmåder:

- Vi benævner handlinger i hverdagen, og sætter ord på det, vi ser. Vi læser højt, spiller spil og synger meget i løbet af dagen.

- Vi guider børnene til at kunne se og tolke på andre børn og deres følelser ved at benævne, det vi kan se, fx at barnet er ked af det og græder.

- Vi bruger ordkort til samling med alle børnenes navne, så de lærer at genkende deres eget, samt de andre børns navne.

- Vi sætter handling sammen med den sproglige anvisning, så børnene forstår det, vi vil have dem til at gøre.

I børnehaven er målene i vores nuværende læreplan:

- at barnet tilegner sig og udvikler sit sprog igennem daglige aktiviteter.

- at barnet får kendskab til skriftsproget, tale, symboler og tal.

- at barnet bliver styrket i rim og remser.

- at barnet får læst bøger og fortalt historier.

- at barnet via sproget kan udvikle lege og være i stand til at danne relationer med andre børn.

- at barnet via sproget er i stand til at kommunikere og løse konflikter.

Det vil personalet opnå gennem følgende fremgangsmåder:

- personlig ordkasse og ordkort, som gør barnet opmærksom på skriftsproget samtidig med det talte sprog.

- rundkreds, som kan indeholde alt som hører til den sproglige udvikling.

-  vi bruger dialogisk læsning, hvor børnene inddrages i de historier, der bliver læst op. Der er fokus på dialogen, hvor børnene får mulighed for at styre samtalen.

-  samtaler i hverdagen.

-  samtaler i små grupper til frokost.

-  historielæsning til frugt, børnene bliver inddraget i valg af bøger, der læses højt af.

-  spil.

-  ture.

-  storegruppe, hvor der er fokus på dialog, sprog og læring.

-  vi bruger de digitale medier, f.eks. iPad'en, hvor der er sange og historier. Vi søger oplysninger på internettet, hvor børnene kan møde forskellige former for udtryk. Børnene for også mulighed for at spille og den bliver også anvendt som et kreativitet værktøj, der kan udvide deres ordforråd.

-  i konfliktsituationer opfordrer vi børnene til at bruge ”deres ord.

-  med udgangspunkt i barnets alder og udvikling introducerer vi dem for humor og ironi.

-  som voksne er vi bevidste om at vores kropssprog stemmer overens med det talte sprog.

-  vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.

-  vi lærer børnene at modtage en kollektiv besked.

-  vi bruger rim, remser og synger med børnene.

-  vi sætter ord på det, vi gør.

 

Sprogvurderinger

Udover det daglige arbejde med sproget, udfører vi sprogvurderinger på alle 3- og 5- årige. Dette gøres af den ene af vores to sprogansvarlige.

Inklusion og fællesskab

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj vægter vi at alle – både børn, forældre og ansatte - er en del af det samme fællesskab. Fællesskabet er vores lille institution med 34 børn, deres familier og 8 ansatte.

Udover dette fællesskab, har børnehaven og vuggestuen også deres egne fællesskaber, som bla. vægtes ved samling med et pædagogisk indhold.

I Valbyhøj tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie. Vi ser den enkelte families behov, som en vigtig del af barnets trivsel.

Det er vores ansvar at skabe nogle rammer, hvor alle kan trives og er en del af fællesskabet. Det er vigtigt, at alle udvikler en forståelse for, at vi alle er en ressource i fællesskabet.

Børn med særlige behov, der muligvis befinder sig i en udsat position i forhold til fællesskabet, inkluderes gennem planlagte pædagogiske aktiviteter og ved et fælles fokus på, at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab.

Vi ser børnenes udvikling og trivsel som et tegn på, at de føler sig som en del af vores fællesskab.

Sociale relationer

 Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj lægger vi stor vægt på at udvikle og forstærke børnenes sociale kompetencer.

Vi har et Princip om, at Børn og voksne skal have og yde omsorg.

Det betyder, at vi tilstræber

- at udvikle børnenes evne til at tage et ansvar for egen og fællesskabets trivsel (socialt ansvar).

- at give alle børn et Falck-kursus med fokus på omsorg for hinanden.

- at vise børnene hvordan vi passer på naturen fx på ture og ved deltagelse i skraldeindsamling

- at alle børn i børnehaven er med i følordningen, hvor de store børnehavebørn har et føl, som de guider og har ansvaret for.

- at bruge Mary-Fonden og Red Barnets Fri for Mobberi-kuffert, der lærer børnene tolerance, respekt, omsorg og mod.

Da vi er så lille en institution, ser vi det som en af vores absolutte styrker, at alle børn bliver set, hørt og favnet hver dag.

Alle siger God morgen og Farvel – både i børnehaven og i vuggestuen. Vi synes, det er meget vigtigt, at alle føler sig sete og velkomne, når de træder ind ad døren – og oplever en følelse af at høre til i vores fællesskab.

Flere gange om ugen holdes der samling, hvor alle børn høres og ses. I vuggestuen har alle børn et kort med deres navn på – og de synger sange valgt af børnene. I børnehaven har samlingerne forskellige fokus i løbet af ugen – det kan være week-endsnak, sanglege, sproglig fokus, snak om ugeplanen osv.

I vuggestuen spiser børnene med en fast voksen, som de også primært laver aktiviteter med. I børnehaven sidder børnene opdelt ved mindre borde og spiser – og det er dialogen, der er i højsædet. Børn, der i perioder har et særligt behov, kan have faste pladser ved en bestemt voksens bord.

Der er altid plads til at børnene kan få et kram og blive trøstet af en voksen, hvis det er det, de har brug for. Ofte giver børnene også hinanden kram og trøster – de tager ansvar for fællesskabets trivsel.

Pejlemærker

 

Baggrunden for, at det hedder pejlemærker er, at Københavns Kommune i 2012 introducerede begrebet "Pædagogiske Pejlemærker", som en del af at sikre pædagogisk kvalitet i alle dagtilbud.

På Københavns Kommunes hjemmeside ligger der en beskrivelse af Københavns Kommunes Vision og Mission, hvor I kan læse mere om tankerne bag de 6 pejlemærker.

Det har været en fælles opgave for alle ansatte i Valbyhøj at nedfælde pejlemærkerne og processen med at få beskrevet pejlemærkerne, har krævet en høj grad af refleksion.

Læreplaner

                                            
Giv børnene ret

Til at lege og lære,

At drømme og forme,

Leve og være.

Kun der hvor børn

Kan føle sig trygge,

Gror det, de gamle

Kaldte for lykke.

Carl Scharnberg

1. Projektskemaer

I Valbyhøj har vi valgt at lave en meget praksis nær læreplan, der er lavet i et projektskema, som vi selv har udviklet med inspiration fra bla. SMITTE-modellen.

Dato/Tidsplan angiver datoer, hvor skemaet er lavet eller den periode, det dækker.

Tema er en beskrivelse af den pædagogiske aktivitet.

Pejlemærke/Læreplanstema markerer, hvilke pejlemærker eller læreplanstemaer, det pågældende skema berører.

Læringsmål kan både være konkrete færdighedsmål og processerne hen imod et mål. Det er meget vigtigt, at målene er enkle og konkrete, så der kan findes tegn på, om aktiviteten er på vej mod de opsatte mål.

Fremgangsmåde beskriver, hvordan vi forventer aktiviteten vil forløbe, hvilke materialer, der skal bruges og hvem der er ansvarlig for hvad.

Tegn viser os, om aktiviteten er på vej mod de mål, vi har sat, og tegnene er ligeledes vigtige i forhold til at kunne evaluere processen.

Dokumentation beskriver, hvordan aktiviteten dokumenteres.

Børnemiljø beskriver, hvordan vi forventer, at børnene er inddraget i processen. Det er vigtigt, at børnene har medbestemmelse og medansvar, så de senere kan indgå i demokratiske processer.

Evaluering er vigtigt i forhold til at vurdere, om de opsatte mål og tegn følger den pædagogiske virkelighed, eller om vi skal ændre i vores tilgang til aktiviteterne og projekterne.

 

2. Evaluering

Generelt er der nogle fælles træk for evalueringen i læreplanen.

-          Vi bruger projektskemaerne som evalueringsmetode.

-          Der afholdes stuemøder hver uge, hvor børnegruppen gennemgås. Det enkelte barns udvikling og udviklingen i gruppen drøftes, og der laves handleplaner ud fra Vækstmodellen.

-          Vækstmodellen er også grundlaget for vores forældresamtaler, hvor er laves aftaler for det fremadrettede fokus. Disse aftaler evalueres løbende på stuen og med forældrene.

-          Iagttagelser af børnene danner baggrund for en evaluering af, om tingene lykkes og om de trives med de aktiviteter og tiltag vi iværksætter. Iagttagelserne drøftes i personalegruppen.

-          Læreplanen evalueres løbende på personalemøderne og på de årlige pædagogiske dage.

Disse punkter gælder for alle læreplanstemaerne – på de enkelte skemaer kan der være tilføjet yderligere måder at evaluere på.

3. Barnets alsidige personlige udvikling

3.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Barnets   alsidige personlige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se   ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal blive selvhjulpne og selvstændige.

-            De   skal mærke, at de har betydning og føle sig som en del af fællesskabet.

-            De   skal styrkes i deres selvværd, lære at mærke egne grænser og behov og agere   på dem.

-            De   skal lære at lytte til andre og give plads.

-            De   skal opøve evnen til at holde fokus i længere tid.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Børnene   bliver guidet til at blive selvhjulpne, fx i forhold til rækkefølger (først gå   på wc, dernæst vaske hænder og til sidst tørre hænderne).

-            Vi   hilser alle børn, der kommer med et ”godmorgen” med navns nævnelse. Vi holder   samling mindst 3 gange om ugen, med fokus på navnekort og hvem der er kommet   og hvem der er fraværende.

-            Vi   giver alle børn positiv voksenkontakt og omsorg. Vi lærer dem at markere   grænser ved hjælp af ordet ”stop” og markering med hånden. Vi observerer og   gør børnene opmærksomme på egne behov, samt spørger ind til dem og handler   derpå.

-            Børnene   skal lære at vente på tur fx i leg, hvor man venter på sin tur til   trampolinen.

-            Vi   laver aktiviteter, der kræver at børnene skal holde fokus, fx samling.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene fx først vælger wc’et før håndvasken. At de selv aktivt handler i   spørgsmål, der vedrører dem selv, frem for at vente på voksenhjælp.

-            Når   barnet smiler ved vores hilsen og følger med de andre børn hen på tæppet, når   der kaldes til samling.

-            Når   de bidrager aktivt til fællesskabet, fx ved at ville dele rasleæg ud eller   vælge sange til samlingen.

-            Når   de bruger markeringen for ”stop” og begynder at pege på det, de har behov   for.

-            Når   de ikke springer forrest i køen og kan sidde og vente på tur, til den voksne   siger nu.

-            Når   børnene kigger på det, der foregår uden at lade sig påvirke af omgivelserne.


Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Der er plads til, at børnenes egne initiativer   bliver imødekommet og understøttet, således at de har indflydelse på   indholdet af deres egen hverdag.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der tager   udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se under punkt 2 – Evaluering

3.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Barnets   alsidige personlige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se   ovenfor

Læringsmål

-   at barnet opnår selvværd og selvtillid.

-   at barnet bliver i stand til at udtrykke sine meninger, ønsker, følelser og   behov.

-   at barnet bliver selvhjulpent, selvstændig og i stand til at træffe valg.

-   at barnet føler sig set, hørt og forstået.

-   at barnet respekterer andre på trods af forskelligheder.

-   at barnet føler sig som en del af fællesskabet.

-   at barnet er nysgerrig på verden.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-   vi har fokus på relationer mellem barn/barn og barn/voksen.

-   rundkreds, hvor alle kan komme til orde.

-   at barnet har selv- og medbestemmelse. Det får opgaver og støttes i egne   initiativer.

-   barnet får voksenstøtte til at blive selvhjulpent og mulighed for at udvikle   sig gennem leg.

-   vi har fokus på det, der er væsentligt og interessant for barnet her og nu.

-   vores fremgangsmåde er planlagte aktiviteter, ture og leg - men har også   plads til spontanitet.

-   vi siger goddag og farvel til alle.

-   vi har en forudsigelig hverdag, med bla. ugeplaner.

-   vi er opmærksomme på, hvem som er til stede, og hvem som mangler.

-   vi forsøger at skabe en varm og kærlig atmosfære, med plads til kram og   nærvær.

-   aktiviteter i mindre grupper.

-   godt forældresamarbejde.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-   at barnet er glad for sin børnehave.

-   at barnet tør stå ved egne meninger og kan sige til og fra.

-   at barnet tror på sig selv og egne evner, og at det har mod på kaste sig ud i   nye udfordringer.

-   at barnet er selvhjulpent.

-   at barnet er omsorgsfuldt og respekterer andre.

-   at barnet er spørgende, lyttende og fortællende.

-   at barnet tør være midtpunkt.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

-   Handleplaner

-   Farvelmapper

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   er i høj grad medbestemmende i forhold til hvad og hvem de vil lege med. De   understøttes i deres valg af legerelationer.

Børnene   har en høj grad af ansvar for, at alle føler sig som en del af et fællesskab   – og de opfordres til at have blik for, at alle er i en relation og ikke   sidder alene uden nogen at lege med (med mindre det naturligvis er et bevidst   valg fra det enkelte barn)

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

Overleveringsskemaer.


4. De sociale kompetencer

4.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) De   sociale kompetencer

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal lære at rumme og respektere andre.

-            De   skal lære at drage omsorg for andre, samt tage hensyn.

-            De   skal opleve glæden og styrken ved et fællesskab.

-            De   skal øve sig i at løse konflikter med andre børn.

-            De   skal lære sociale spilleregler.

-            De   skal udvikle evnen til at danne venskaber.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            At   vi som voksne fungerer som rollemodeller og møder alle folk på samme måde,   samt taler om, at forskelligheder er okay og være nysgerrige omkring dette.

-            Vi   lægger vægt på at give børnene omsorg og tryghed ved knus, kram og   anerkendelse. På denne måde fungerer vi som rollemodeller. Vi hjælper børnene   til at blive opmærksomme på andres behov og agere derpå.

-            Vi   skaber rammerne for fællesskabet ved at holde samling og dele os op i mindre   grupper/fællesskaber. Her er fokus på at være sammen om en aktivitet.

-            Vi   guider børnene i konfliktsituationer og sætter ord på episoden, så børnene i   sidste ende selv lærer at løse deres konflikter.

-            Vi   hjælper børnene til at omgås hinanden på en respektfuld og omsorgsfuld måde   fx ”hov, den bil legede Peter med, du kan tage den anden bil, den er der   ingen, der leger med”.

-            Vi   opmuntrer børnene til at lege sammen evt. i et skærmet område med plads til   fordybelse. Vi guider dem til at skiftes til at bruge legetøjet/bytte   rundt/deles om.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   fx de store børn kan rumme, at de mindre børn forstyrrer deres leg eller   tager deres legetøj.

-            Når   børnene tørrer hinandens næser eller giver sutten til rette ejermand.

-            Når   børnene fx med stor entusiasme fortæller om en fælles oplevelse på en tur.

-            At   børnene bruger ”stop” eller markeringen herfor, i stedet for at se sig om   efter en voksen konfliktløser.

-            Når   børnene kan lege i længere tid uden at skabe konflikter, samt tilsidesætte   egne behov frem for andres.

-            Når   børnene spørger efter hinanden om morgenen og venter på bedstevennen.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Vi støtter børnene i deres spirende venskaber også   på tværs af stuerne.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der tager   udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 

4.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) De   sociale kompetencer

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            At   børnene lærer de sociale spilleregler

-            At   børnene støttes i at opbygge venskaber på tværs af alder.

-            At   børnene bliver støttet i at udvikle respekt for andre, lære at tage hensyn,   hjælpe og lytte til hinanden.

-            At   børnene lærer at sætte grænser og kunne sige fra.

-            At   børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer, til de voksne og til   andre børn.

-            At   børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere og føle, at de er   en del af fællesskabet.

-            At   børnene lærer at samarbejde med andre.

-            At   børnene lærer at dele med andre børn og give plads til hinanden og tage   plads.

-            At   børnene kan løse konflikter sammen med andre børn, uden en voksen.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            I   de daglige samtaler og til rundkredsen lærer vi børnene om sociale   spilleregler, som de får mulighed for at prøve af, og vi støtter dem. Vi   opfordrer de store til at lære de yngre børn om sociale spilleregler.

-            Vi   guider børnene i konfliktsituationer, så de selv lærer at løse deres   konflikter.

-            Vi   vil igennem forskellige lege og aktiviteter lære børnene at samarbejde og de   sociale spilleregler.

-            Vi   griber ind ved drillerier.

-            Mobbekuffert.

-            Falckkursus.

-            Vennesider   i farvelmapperne, (vi følger børnenes spor).

-            Føl-ordning.

-            Rytmik   og bevægelse.

-            ”Brug   dine ord”.

-            Legeaftaler   privat/ telefonliste.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            At   børnene leger på tvær af alder og køn.

-            At   alle børn har venner.

-            At   børnene fungerer i og kan se kvaliteterne i at være i forskellige grupper og   sammenhænge.

-            At   børnene forsøger at løse konflikter og forhandle selvstændigt.

-            At   børnene kan genkende følelser hos sig selv og andre.

-            At   børnene bruger deres ord.

-            At   alle børn bliver inviteret/inviterer til leg

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

- Billeder

- Observationer, der fortæller   os, at børnene er gode til at løse konflikter og er omsorgsfulde.

- Farvelmapper.

- Overleveringsskema.

- Konsultationer.

- Handleplan

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   er i høj grad medbestemmende i forhold til hvad og hvem de vil lege med. De   understøttes i deres valg af legerelationer.

Børnene   har en høj grad af ansvar for, at alle føler sig som en del af et fællesskab   – og de opfordres til at have blik for, at alle er i en relation og ikke   sidder alene uden nogen at lege med (med mindre det naturligvis er et bevidst   valg fra det enkelte barn)

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering


5. Den sproglige udvikling

5.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Den   sproglige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal udvikle sproget og sprogforståelsen.

-            De   skal kunne aflæse kropssprog tolke andres signaler.

-            De   skal lære at aflæse simple ordkort.

-            De   skal lære at lytte og følge en sproglig anvisning.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi   benævner handlinger i hverdagen, og sætter ord på det, vi ser. Vi læser højt,   spiller spil og synger meget i løbet af dagen.

-            Vi   guider børnene til at kunne se og tolke på andre børn og deres følelser ved   at benævne, det vi kan se, fx at barnet er ked af det og græder.

-            Vi   bruger ordkort til samling med alle børnenes navne, så de lærer at genkende   deres eget, samt de andre børns navne.

-            Vi   sætter handling sammen med den sproglige anvisning, så børnene forstår det,   vi vil have dem til at gøre.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene lærer nye ord og bruger dem, samt via kropssprog eller mimik   responderer på det, vi siger til dem. Eller at de benytter fagterne til de   sange, vi synger.

-            Når   børnene fortæller om eller peger på et andet barn, der udviser følelser, fx   er ked af det og græder.

-            Når   børnene fx selv siger ordkortet højt, når det vises frem, eller peger på sig   selv, når barnets eget navn kommer. Eller de kan genkende forbogstavet i   deres eget navn.

-            Når   børnene udfører den handling som vi har bedt dem om. Fx når vi beder børnene   om at tage tøj på og de gør det.

Dokumentation

(hvordan vil vi   dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Vi bruger TRAS.

Børnemiljø –   hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene har indflydelse på hvilke   sange, vi synger til samling, samt hvilke bøger vi læser højt. Vi indlader os   på samtaleemner, der følger deres spor.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der   tager udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se under punkt   2 – Evaluering

 

5.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Den   sproglige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-   at barnet tilegner og udvikler sit sprog igennem daglige aktiviteter.

-   at barnet får kendskab til skriftsproget, tale, symboler og tal.

-   at barnet bliver styrket i rim og remser.

-   at barnet får læst bøger og fortalt historier.

-   at barnet via sproget, kan udvikle lege, og være i stand til at danne   relationer med andre børn.

-   at barnet via sproget er i stand til at kommunikere og løse konflikter.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-   personlig ordkasse og ordkort, som gør barnet opmærksom på skriftsproget   samtidig med det talte sprog.

-   rundkreds, som kan indeholde alt som hører til den sproglige udvikling.

-   vi bruger dialogisk læsning, hvor børnene inddrages i de historier, der   bliver læst op. Der er fokus på dialogen, hvor børnene får mulighed for at   styre samtalen.

-   samtaler i hverdagen.

-   samtaler i små grupper til frokost.

-   historielæsning til frugt, børnene bliver inddraget i valg af bøger, der   læses højt af.

-   spil.

-   ture.

-   storegruppe, hvor der er fokus på dialog, sprog og læring.

-   vi bruger de digitale medier, f.eks. iPad'en, hvor der er sange og historier.   Vi søger oplysninger på internettet, hvor børnene kan møde forskellige former   udtryk. Børnene for også mulighed for at spille og den bliver også anvendt   som et kreativitet værktøj, der kan udvide deres ordforråd.

-   i konfliktsituationer opfordrer vi til at børnene til at bruge ”deres ord.

-   med udgangspunkt i barnets alder og udvikling introducerer vi dem for humor   og ironi.

-   som voksne er vi bevidste om at vores kropssprog stemmer over ens med det   talte sprog.

-   vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.

-   vi lærer børnene at modtage en kollektiv besked.

-   vi bruger rim, remser og synger med børnene.

-   vi sætter ord på det, vi gør.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-   at børnene giver udtryk for følelser og behov.

-   at børnene fortæller og lytter til hinanden og forstår dialogens opbygning.

-   at børnene har kendskab til bogstaver, tal, symboler og bruger det i leg.

-   at barnet som minimum kan genkende og skrive sit eget navn.

-   at børnene igennem den frie leg kobler ord sammen med begreber, handlinger og   følelser.

-   at børnene verbalt leger med sproget.

-   at de voksne er opmærksomme på kommunikationen.

-   at børnene sprogligt er i stand til at løse konflikter.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

-ordkort.

-bogstaver   på vægge.

-foto,   film og lyde.

-whiteboard   tavlen, hvor der hver dag bliver skrevet, hvad dagen har indeholdt.

-   ugeplan.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   inddrages i valget af bøger til højtlæsning og ved dialogisk læsning, er det   den voksne der sætter rammerne, men det er børnene der har ansvaret for at   fylde dialogen ud.

Børnene   inddrages i beskrivelserne af aktiviteterne, hvis vi fx laver en fotobog om   en tur eller en bevægelsesaktivitet.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

Sprogvurderinger


6. Krop og bevægelse

6.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Krop   og bevægelse

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal udvikle motoriske færdigheder.

-            De   skal udvikle sansemotoriske færdigheder.

-            De   skal lære deres egen krop at kende.

-            De   skal føle glæde ved at bruge deres krop.

-            De   skal have en viden og forståelse for sund kost.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Grovmotorisk; Vi laver rytmik og gymnastik,   hvor hele kroppen er i fokus, samt går ture, leger på legepladsen og tumler   og danser på stuen. Finmotorisk; Vi klipper, tegner, laver perler,   maler med pensel, leger med forskellige typer af legetøj, der stimulerer den   finmotoriske udvikling.

-            Vi   benævner fx madsituationer ”av, suppen er varm, se hvor den ryger” eller på   legepladsen ”uh, det er koldt, se, jeg har gåsehud”. Vi puster sæbebobler og   på den varme mad. Vi laver afslapning med musik og bruger fjer, til at kilde   med. Vi rører ved forskellige materialer fx kartoffelmel, karse, modellervoks   og fingermaling.

-            Vi   snakker om, hvad de forskellige kropsdele hedder, fx via sanglege, samt   benævner, når børnene fx tager tøj på ”strømpen skal på foden”. Derudover   snakker vi om, hvad kroppen kan og eksperimenterer med det.

-            Vi   er rollemodeller for børnene og viser, at vi er glade for at bevæge vores   krop. Vi sætter fx løbelege i gang og motiverer børnene til at udfordre   kroppen og føle glæde ved at kunne løbe hurtigere og hurtigere, samt føle at   de bliver forpustede. Glæden ved at kunne gribe, kaste, sparke til en bold.

-            Vi   snakker primært i spisesituationer om den mad, vi indtager og hvad der er   godt, at spise meget af/lidt af.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            At   de fx udfordrer sig selv gentagne gange, til de opnår det, deres intention er   fx ved at rejse sig op, for til sidst at kunne gå. Eller at de øver sig i at   hoppe, for til sidst at kunne slippe gulvet med begge ben samtidig. At de har   en vilje til at øve sig og gentage handlinger for at lære det ønskede.

-            At   de selv benævner, at maden er varm eller at vandet er vådt.

-            At   de selv benævner kropsdele eller at de kan pege på den rigtige kropsdel når   vi fx siger ”hvor er din næse?”

-            Når   de med tydelig glæde bruger deres krop aktivt fx på legepladsen.

-            Når   barnet begynder at vise interesse for den mad der bliver serveret og smage på   noget barnet ikke kender. Når de benævner fx slik er usundt.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi   dokumenterer via projektskemaer.

Vi   fotodokumenterer.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Vi   støtter dem i deres initiativer, i forhold, der vedrører deres krop og   bevægelser. Når vi fx støtter børnene i at kravle op på puslebordet. Når de   peger på trampolinen, tager vi den frem, så de kan hoppe.

Vi   laver pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den pågældende   børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 

6.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016

Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag)

Krop   og bevægelse

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            At   skabe interesse hos børnene for at bruge deres krop.

-            At   børnene føler lyst og glæde ved at bruge kroppen.

-            At   stimulere børnenes sanser.

-            At   børnene bliver selvhjulpne.

-            At   børnene bliver bevidste sund kost, hygiejne og vigtigheden af at bevæge sig.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Personalet   skal have fokus på bevægelse i hverdagen.

-            Rytmik   og bevægelse/ balancebane.

-            Ture.  

-            Regellege.

-            Sanglege.

-            At   børnene støttes i af- og påklædning, når vi skal på legepladsen og på ture.

-            Falckkursus.

-            Rundkreds.

-            Madordning,   hvor børnene præsenteres for forskellige råvarer.

-            At   børnene selv smører deres madpakker, når vi skal på tur.

-            At   børnene bliver præsenteret for forskellige sanseoplevelser igennem   forskellige materialer.

-            At   børnene kommer på legepladsen hver dag.

-            At   vi har en kultur, hvor man er ”madmodig”, d.v.s smager på mad man ikke   kender.

-            Samtaler   om mad.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            At   børnene er aktive i og tør at kaste sig ud i bevægelseslegene og aktiviteterne.

-            At   børnene viser interesse for fysisk aktivitet.

-            At   børnene kan udføre aktiviteterne alderssvarende.

-            At   børnene har viden om, hvordan deres krop fungerer.

-            At   børnene udfordrer sig selv motorisk.

-            At   børnene er interesserede i, hvad vi skal have at spise.

-            Bruger   Ipad til at søge oplysninger

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

-            Billeder/   video.

-            Observationer.

-            Konsultationer.

-            Handleplaner.

-            Malerkursus.

-            Produkter   fra kreative aktiviteter.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Vi følger børnene i deres   initiativer i forhold til at bevæge sig og udfordre kroppen.

Vi   laver pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den pågældende   børnegruppes behov og ikke mindst ønsker.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 


 

7. Naturen og naturfænomener

7.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Naturen   og naturfænomener

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal lære at vise hensyn og omsorg for naturen.

-            De   skal være opmærksomme på og lære om naturfænomener.

-            De   skal opleve og færdes i naturen i alt slags vejr med alle sanser.

-            De   skal være nysgerrige på naturens muligheder for leg og læring.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi   går runder på legepladsen for at samle skrald op og smide ud, her er børnene   inddraget. På ture gør vi opmærksom på naturens færdselsregler (fx at gå   udenom blomsterne, ikke knække grene af osv.) Børnene deltager i pasning af   planter ude/inde.

-            Vi   går på legepladsen i alt slags vejr. Vi kigger ofte ud af vinduet for at   vurdere vejret og sætter ord på (det blæser, solen skinner, det sner, nu gik   der en sky for solen etc.)

-            Vi   gør opmærksom på, når det fx regner og åbner vinduet, så vi kan høre det. På   legepladsen, kan vi mærke regnen på huden og fange snefnug med tungen. Vi   mærker kulde og varme alt efter årstiden.

-            Vi   guider børnene til fx at lave sandkager, blande mudder, gemme sig i krat, gå   på meget forskelligt underlag, kaste med snebolde og snakker om, hvad dyrene   hedder og årstidernes skiften.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene fx selv benævner ”se, der er en snegl, man må ikke træde på den”.   Eller gør opmærksom på, at der ligger skrald.

-            Når   de fx siger ”se, det sner”, eller ”nu blev det mørkt, det var måske en sky”.

-            Når   børnene fx siger ”hør, det regner” eller beder om at få jakken af på   legepladsen, fordi det er varmt.

-            Når   børnene hopper i vandpytter, finder grene, som de bruger i leg, laver   sandkager eller spørger om, hvad et bestemt dyr hedder. Når de benævner, at   der vokser blomster op og kommer knopper på træerne.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi   dokumenterer via projektskemaer.

Vi   fotodokumenterer.

Vi   laver ugeplaner.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Der   er plads til, at børnenes egne initiativer bliver imødekommet og understøttet,   således at de har indflydelse på indholdet af deres egen hverdag.

Vi   laver pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den pågældende   børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

     

 

7.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Naturen   og naturfænomener

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-   barnet skal lære naturen at kende.

-   barnet skal lære at respekterer naturen, at bruge den forsvarligt.

-   barnet skal have kendskab til de 4 årstider, de 4 elementer, naturfænomener   og miljø.

-   barnet skal have mulighed for at opleve naturen med alle deres sanser.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-   haletudseprojekt.

-   sommerfugleprojekt om sommerfugles udvikling.

-   Zoo

-   søge fakta på iPads.

-   ture.

-   spireprojekt (planter).

-   vi undersøger dyr/insekter gennem mikroskop og lup.

-   vi inddrager naturens materialer til kreative aktiviteter.

-   vi leger i naturen.

-   affaldsindsamling.

-   vi laver bål.

-   vi bruger naturen i alt slags vejr.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-   At barnet har kendskab til natur og dyr både på og udenfor legepladsen.

-   At barnet har kendskab til forskellige typer natur i by, skov, mark og   strand.

-   At barnet er nysgerrigt, eksperimenterende og stiller spørgsmål til verden   omkring dem.

-   At barnet er bevist om og kan fortælle om årstiderne.

-   At barnet deltager i at passe/vande planter på legepladsen og til vores   spireprojekt.

-   At barnet smider ting i skraldespanden og ikke på jorden.

-   At barnet er opmærksomt på, at de skal passe på dyr og planter.

-   At barnet har respekt for ild og bål.

-   At barnet opbygger en glæde for naturen og dens fænomener.

Dokumentation

(hvordan vil vi   dokumentere, hvem gør det)

Vi tager billeder

Plancher

Små bøger med billeder og tekst

Diplomer

Samtaler

Produkter fra kreativitet aktiviteter

Børnemiljø –   hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene er med i indkøb og valg af frø   og planter.

De har et medansvar for, at vi får   vandet planterne på legepladsen, og at vi passer og plejer dem.

Flere af børnene husker og taler om fx   haletudseprojektet, hvor vi henter haletudser og følger deres udvikling i   vores akvarium.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

Observationer   af, hvordan børnene reagerer på aktiviteterne.

Samtaler   med børnene.


8. Kulturelle udtryksformer og værdier

8.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Kulturelle   udtryksformer og værdier

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal have kendskab til og deltage i forberedelser og gennemførelse af   traditioner, der knytter sig til de forskellige højtider.

-            De   skal have kendskab til forskellige materialer og redskaber som farver, maling   og formbart materiale.

-            De   skal have kendskab til og deltage i kulturelle tilbud i og udenfor   vuggestuen.

-            De   skal kende de mest almindelige sange, som kendes i de fleste familier.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi   pynter stuen til fastelavn, påske, jul osv. Vi fortæller om, hvad de   forskellige højtider indeholder. Børnene laver fastelavnsris og julegaver til   forældrene. Vi holder julefrokost. I løbet af året har vi i Valbyhøj   traditioner såsom sommerfest, forældrekaffe og juleflip.

-            Vi   laver hyppigt vores eget modellervoks, maler med pensler og fingre og   klistrer med ting, vi finder i naturen. Vi tegner med farveblyanter og øver   os i at klippe og spidse farveblyanterne.

-            Vi   laver ture ud af huset til fx Zoo, teater og bibliotek.

-            Vi   synger sange til samling og spontant i hverdagen, samt hører musik hver dag.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   de ved juletid ”tæller ned” til juleaften, eller benævner sammenhænge mellem   fx æg og påske.

-            Når   børnene gør opmærksom på, at blyanten er knækket og trænger til at blive   spidset, eller at de selv beder om modellervoksen.

-            Når   de snakker om de ture, vi har været på. Eller at de kan huske bestemte   udflugter via fotos og fortælle ud fra billedet.

-            Når   de beder om at få sat musik på eller spørger efter bestemte sange fx til   samling, eller når vi skal spise.

Dokumentation

(hvordan vil vi   dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Vi laver ugeplaner.

Børnemiljø –   hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene er medbestemmende i forhold   til sangvalg, udsmykning af fastelavnsris og hvilken slags musik, vi skal   høre.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der   tager udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se under punkt   2 – Evaluering

 

8.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Kulturelle   udtryksformer og værdier

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            At udvikle børnenes digitale færdigheder og   begyndende dannelse.

-            At børnene støttes i at udtrykke sig kreativt   og bruge deres fantasi.

-            At børnene præsenteres for forskellige   materialer og kreative udtryk.

-            At børnene bliver bevidste om forskellige   kulturer.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi lægger vægt på traditioner året rundt:   Sommerfest, forældrekaffe, juleflip, vi henter juletræ, julefrokost for   børnene, vi får besøg af en drillenisse, vi holder fastelavn, påskeharen   kommer forbi, afslutning når man stopper i børnehaven og fødselsdage.

-            Vi laver kreative aktiviteter til højtiderne:   påske, fastelavn og jul.

-            Børnene bliver præsenteret for forskellige   materialer, f.eks. naturmaterialer, genbrugsmaterialer og ganske almindelige   materialer som maling og papir.

-            I efteråret har vi besøg af en Mestersanger,   der er en pensioneret operasanger fra det Kongelige Teater. Her lærer de   ældste børn at performe selv og overfor andre. De bliver præsenteret for   nogle nye sange og omsætter teksterne til bla. drama og tegninger.

-            Vi tager i biografen og teateret.

-            Vi taler om forskellige   traditioner og trosretninger.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene begynder at være nysgerrige på, hvad de digitale medier kan og   eksperimenterer med det.

-            Når   børnene har en eksperimenterende tilgang til den kreative udfoldelse og ikke   lader sig bremse af, at noget er rigtigt eller forkert.

-            Når   børnene kender og genkender materialer og har forslag til, hvad de kan bruges   til.

-            Når   børnene selv nævner forskelle i måder at fejre højtider – fx om man fejrer   jul eller ikke.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Plancher

Små   bøger med billeder og tekst

Samtaler

Produkter   fra kreativitet aktiviteter

Ugeplaner

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   er med i valget af udsmykning af fastelavnsris.

De   er selv med til i løbet af december måned at lave den store julekalender, som   fx er udsmykket med en perleplade og et billede for hver dag, som de hver   især har lavet.

Nogle   af materialerne er frit tilgængelige, så børnene selv kan vælge dem til.

Børnene   har indflydelse på rammerne fx om man skal danse stopdans til fødselsdag – og   alle er med til at tegne fødselsdagsdug til den, der skal fejres.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 


9. Inklusion og fællesskab

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj vægter vi at alle – både børn, forældre og ansatte - er en del af det samme fællesskab. Fællesskabet er vores lille institution med 34 børn, deres familier og 8 ansatte.

Udover dette fællesskab, har børnehaven og vuggestuen også deres egne fællesskaber, som bla. vægtes ved samling med et pædagogisk indhold.

I Valbyhøj tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie. Vi ser den enkelte families behov, som en vigtig del af barnets trivsel.

Det er vores ansvar at skabe nogle rammer, hvor alle kan trives og er en del af fællesskabet. Det er vigtigt, at alle udvikler en forståelse for, at vi alle er en ressource i fællesskabet, da det er i relationerne, der er mulighed for udvikling og læring.

Børn med særlige behov, der muligvis befinder sig i en udsat position i forhold til fællesskabet, inkluderes gennem planlagte pædagogiske aktiviteter og ved et fælles fokus på, at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab.

I Valbyhøj er Børn med særlige behov defineret som børn, der har udfordringer, der kræver særligt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter. I samarbejde med forældrene laver vi handleplaner for det fremadrettede fokus – og hvis vi finder det nødvendigt, tager vi i samråd med forældrene kontakt til supportfunktionen eller et af kompetencecentrene i Købehavns Kommune.

Vi ser børnenes udvikling og trivsel som et tegn på, at de føler sig som en del af vores fællesskab.

 

10. Børneperspektiv

10.1 Vuggestuen

Børnene i vuggestuen virker generelt meget trygge, tillidsfulde, kærlige og initiativrige. De er glade for at komme ind i vuggestuen og børnene er opmærksomme på, når der kommer børn ind af døren om morgenen. De større børn har øje for de mindre børns behov og er gode til at hjælpe eller hente en voksen.

Børnene har en god fantasi og er gode til at lege på tværs af alder. Nogle af børnene, mest de yngre, har til tider oftere behov for at sidde hos en voksen. Børnene er bevidste om, hvad vuggestuen kan tilbyde dem af legemuligheder og benytter sig deraf.

Vuggestuen har en meget struktureret og rutinepræget hverdag, som alle børn er bekendte med. Det er tydeligt at se, at de føler sig forberedt på, hvad der skal ske.

10.2 Vuggestuebørnenes behov

Børnene har forskellige behov alt efter deres alder og udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvor de er i deres udvikling lige nu.

Ved frokosttid sidder de ældste børn ved et separat bord og er her mere selvhjulpne. De får mulighed for at dække bord, hælde mad op, hjælpe hinanden indbyrdes ved at lytte til de andre børns behov ved fx at række kanden videre til det barn, der beder om det.

Børnene er meget nysgerrige og eksperimenterende individer, og det er vigtigt, at de får lov at udvikle deres personligheder igennem netop at eksperimentere. Det er fx vigtigt at sanse, hvad de spiser både ved at røre ved det, kigge på det, lytte til det, lugte til det og smage på det.

Vi sætter ord på børnenes følelser og intentioner, idet de endnu har et uudviklet sprog. Det er vigtigt for børnene, at de føler sig forstået.

Vi holder samling hver morgen, hvor alle børn bliver råbt op og får sit navn på et ordkort. På denne måde føler alle børn sig set.

10.3 Børnehaven

Vi arbejder i børnehaven med en positiv og anerkendende kommunikation og tilgang til børnene.

Børn er nysgerrige og videbegærlige, og vi tilstræber at opfange deres interesseområder og støtte dem i at følge de spor, de finder spændende.

Vi pirrer børnenes nysgerrighed ved selv at være inspirerende og nysgerrige som voksne. Dét vi ikke ved eller kender svaret på, undersøger vi sammen.

Vi mener, det er vigtigt at børnene kan udvikle ejerskab for egne følelser og stemninger, og at de får et trygt rum til at udvikle disse - med støtte fra voksne og andre børn.

Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor tilgangen til ny viden, erkendelser og kompetencer er let. Vi skaber rum og plads til eksperimenter. Vi har fokus på det enkelte barn og dets ressourcer, og samtidig støtter vi dem i de udviklingsområder, hvor der kan være større udfordringer.

Vi arbejder kontinuerligt med at skabe et dynamisk og levende miljø, der inkluderer alle børn og voksne, som de unikke personer, vi er. Vi er bevidste om at udnytte gruppens styrker og ressourcer i arbejdet med udsatte og/eller sårbare børn, der har særlige behov

Vi lærer børnene at tage et medansvar og at sætte ord på/i konflikter. Vi viser ved eksempler og eget engagement, hvordan konflikter kan løses gennem kommunikation, hvor begge parter kan gå ud af uoverensstemmelsen med en følelse af være blevet set og hørt.

”Jeg behandler andre, som jeg ønsker selv at blive behandlet...”

Vi gør meget ud af at tale sammen i børnegruppen om, hvordan vi behandler hinanden. Vi støtter børnene i at respektere hinandens sindsstemninger, grænser, humør etc., med alle de forskellige intentioner og kompetencer de har.

Det er vores holdning at børn skal have rum til indflydelse og medbestemmelse i eget liv, dér hvor de udviklingsmæssigt befinder sig, og hvor det er muligt.

Vi støtter børnene i deres udvikling af empatiske kompetencer og evnen til at udvise omsorg for hinanden.

10.4 Voksenrollen i Valbyhøj

Det er vigtigt, at vi følger børnenes spor og initiativ. Børn har en mission, som ikke altid er åbenlys for os voksne, men det er de voksnes opgave at følge børnene i deres spor og give dem de redskaber, de har behov for, for at nå deres mål. Et planlagt projekt har tit et bestemt mål, men vi ser processen som den vigtige del af projektet og ikke målet i sig selv. Hvis vi fx maler påskeæg, er det vigtige ikke den voksnes forudbestemte forestilling om, hvordan ægget skal ende med at se ud, men derimod barnets udbytte af processen.

Vi er bevidste om, at børn lærer gennem det, de ser, frem for det, de bliver fortalt. De voksne bliver konstant spejlet at børnene, derfor er vi meget bevidste om at være et godt forbillede for børnene. Vi er bevidste om at sindstilstande har en smittende effekt og er enige om at være positive og skabe en god stemning på stuen.

Personale

Her er alt personale listet. Du kan se om de er personale generelt såsom Tine som er leder eller om de hører til vuggestuen eller børnehaven

Side 1 ud af 2
Valbyhøj • Thyregodsvej 14 st. - 2500 Valby • Tlf 3630 2379 • valbyhoej@mail.dk