Du er ikke logget ind.

Læreplaner

                                            
Giv børnene ret

Til at lege og lære,

At drømme og forme,

Leve og være.

Kun der hvor børn

Kan føle sig trygge,

Gror det, de gamle

Kaldte for lykke.

Carl Scharnberg

1. Projektskemaer

I Valbyhøj har vi valgt at lave en meget praksis nær læreplan, der er lavet i et projektskema, som vi selv har udviklet med inspiration fra bla. SMITTE-modellen.

Dato/Tidsplan angiver datoer, hvor skemaet er lavet eller den periode, det dækker.

Tema er en beskrivelse af den pædagogiske aktivitet.

Pejlemærke/Læreplanstema markerer, hvilke pejlemærker eller læreplanstemaer, det pågældende skema berører.

Læringsmål kan både være konkrete færdighedsmål og processerne hen imod et mål. Det er meget vigtigt, at målene er enkle og konkrete, så der kan findes tegn på, om aktiviteten er på vej mod de opsatte mål.

Fremgangsmåde beskriver, hvordan vi forventer aktiviteten vil forløbe, hvilke materialer, der skal bruges og hvem der er ansvarlig for hvad.

Tegn viser os, om aktiviteten er på vej mod de mål, vi har sat, og tegnene er ligeledes vigtige i forhold til at kunne evaluere processen.

Dokumentation beskriver, hvordan aktiviteten dokumenteres.

Børnemiljø beskriver, hvordan vi forventer, at børnene er inddraget i processen. Det er vigtigt, at børnene har medbestemmelse og medansvar, så de senere kan indgå i demokratiske processer.

Evaluering er vigtigt i forhold til at vurdere, om de opsatte mål og tegn følger den pædagogiske virkelighed, eller om vi skal ændre i vores tilgang til aktiviteterne og projekterne.

 

2. Evaluering

Generelt er der nogle fælles træk for evalueringen i læreplanen.

-          Vi bruger projektskemaerne som evalueringsmetode.

-          Der afholdes stuemøder hver uge, hvor børnegruppen gennemgås. Det enkelte barns udvikling og udviklingen i gruppen drøftes, og der laves handleplaner ud fra Vækstmodellen.

-          Vækstmodellen er også grundlaget for vores forældresamtaler, hvor er laves aftaler for det fremadrettede fokus. Disse aftaler evalueres løbende på stuen og med forældrene.

-          Iagttagelser af børnene danner baggrund for en evaluering af, om tingene lykkes og om de trives med de aktiviteter og tiltag vi iværksætter. Iagttagelserne drøftes i personalegruppen.

-          Læreplanen evalueres løbende på personalemøderne og på de årlige pædagogiske dage.

Disse punkter gælder for alle læreplanstemaerne – på de enkelte skemaer kan der være tilføjet yderligere måder at evaluere på.

3. Barnets alsidige personlige udvikling

3.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Barnets   alsidige personlige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se   ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal blive selvhjulpne og selvstændige.

-            De   skal mærke, at de har betydning og føle sig som en del af fællesskabet.

-            De   skal styrkes i deres selvværd, lære at mærke egne grænser og behov og agere   på dem.

-            De   skal lære at lytte til andre og give plads.

-            De   skal opøve evnen til at holde fokus i længere tid.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Børnene   bliver guidet til at blive selvhjulpne, fx i forhold til rækkefølger (først gå   på wc, dernæst vaske hænder og til sidst tørre hænderne).

-            Vi   hilser alle børn, der kommer med et ”godmorgen” med navns nævnelse. Vi holder   samling mindst 3 gange om ugen, med fokus på navnekort og hvem der er kommet   og hvem der er fraværende.

-            Vi   giver alle børn positiv voksenkontakt og omsorg. Vi lærer dem at markere   grænser ved hjælp af ordet ”stop” og markering med hånden. Vi observerer og   gør børnene opmærksomme på egne behov, samt spørger ind til dem og handler   derpå.

-            Børnene   skal lære at vente på tur fx i leg, hvor man venter på sin tur til   trampolinen.

-            Vi   laver aktiviteter, der kræver at børnene skal holde fokus, fx samling.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene fx først vælger wc’et før håndvasken. At de selv aktivt handler i   spørgsmål, der vedrører dem selv, frem for at vente på voksenhjælp.

-            Når   barnet smiler ved vores hilsen og følger med de andre børn hen på tæppet, når   der kaldes til samling.

-            Når   de bidrager aktivt til fællesskabet, fx ved at ville dele rasleæg ud eller   vælge sange til samlingen.

-            Når   de bruger markeringen for ”stop” og begynder at pege på det, de har behov   for.

-            Når   de ikke springer forrest i køen og kan sidde og vente på tur, til den voksne   siger nu.

-            Når   børnene kigger på det, der foregår uden at lade sig påvirke af omgivelserne.


Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Der er plads til, at børnenes egne initiativer   bliver imødekommet og understøttet, således at de har indflydelse på   indholdet af deres egen hverdag.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der tager   udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se under punkt 2 – Evaluering

3.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Barnets   alsidige personlige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se   ovenfor

Læringsmål

-   at barnet opnår selvværd og selvtillid.

-   at barnet bliver i stand til at udtrykke sine meninger, ønsker, følelser og   behov.

-   at barnet bliver selvhjulpent, selvstændig og i stand til at træffe valg.

-   at barnet føler sig set, hørt og forstået.

-   at barnet respekterer andre på trods af forskelligheder.

-   at barnet føler sig som en del af fællesskabet.

-   at barnet er nysgerrig på verden.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-   vi har fokus på relationer mellem barn/barn og barn/voksen.

-   rundkreds, hvor alle kan komme til orde.

-   at barnet har selv- og medbestemmelse. Det får opgaver og støttes i egne   initiativer.

-   barnet får voksenstøtte til at blive selvhjulpent og mulighed for at udvikle   sig gennem leg.

-   vi har fokus på det, der er væsentligt og interessant for barnet her og nu.

-   vores fremgangsmåde er planlagte aktiviteter, ture og leg - men har også   plads til spontanitet.

-   vi siger goddag og farvel til alle.

-   vi har en forudsigelig hverdag, med bla. ugeplaner.

-   vi er opmærksomme på, hvem som er til stede, og hvem som mangler.

-   vi forsøger at skabe en varm og kærlig atmosfære, med plads til kram og   nærvær.

-   aktiviteter i mindre grupper.

-   godt forældresamarbejde.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-   at barnet er glad for sin børnehave.

-   at barnet tør stå ved egne meninger og kan sige til og fra.

-   at barnet tror på sig selv og egne evner, og at det har mod på kaste sig ud i   nye udfordringer.

-   at barnet er selvhjulpent.

-   at barnet er omsorgsfuldt og respekterer andre.

-   at barnet er spørgende, lyttende og fortællende.

-   at barnet tør være midtpunkt.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

-   Handleplaner

-   Farvelmapper

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   er i høj grad medbestemmende i forhold til hvad og hvem de vil lege med. De   understøttes i deres valg af legerelationer.

Børnene   har en høj grad af ansvar for, at alle føler sig som en del af et fællesskab   – og de opfordres til at have blik for, at alle er i en relation og ikke   sidder alene uden nogen at lege med (med mindre det naturligvis er et bevidst   valg fra det enkelte barn)

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

Overleveringsskemaer.


4. De sociale kompetencer

4.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) De   sociale kompetencer

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal lære at rumme og respektere andre.

-            De   skal lære at drage omsorg for andre, samt tage hensyn.

-            De   skal opleve glæden og styrken ved et fællesskab.

-            De   skal øve sig i at løse konflikter med andre børn.

-            De   skal lære sociale spilleregler.

-            De   skal udvikle evnen til at danne venskaber.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            At   vi som voksne fungerer som rollemodeller og møder alle folk på samme måde,   samt taler om, at forskelligheder er okay og være nysgerrige omkring dette.

-            Vi   lægger vægt på at give børnene omsorg og tryghed ved knus, kram og   anerkendelse. På denne måde fungerer vi som rollemodeller. Vi hjælper børnene   til at blive opmærksomme på andres behov og agere derpå.

-            Vi   skaber rammerne for fællesskabet ved at holde samling og dele os op i mindre   grupper/fællesskaber. Her er fokus på at være sammen om en aktivitet.

-            Vi   guider børnene i konfliktsituationer og sætter ord på episoden, så børnene i   sidste ende selv lærer at løse deres konflikter.

-            Vi   hjælper børnene til at omgås hinanden på en respektfuld og omsorgsfuld måde   fx ”hov, den bil legede Peter med, du kan tage den anden bil, den er der   ingen, der leger med”.

-            Vi   opmuntrer børnene til at lege sammen evt. i et skærmet område med plads til   fordybelse. Vi guider dem til at skiftes til at bruge legetøjet/bytte   rundt/deles om.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   fx de store børn kan rumme, at de mindre børn forstyrrer deres leg eller   tager deres legetøj.

-            Når   børnene tørrer hinandens næser eller giver sutten til rette ejermand.

-            Når   børnene fx med stor entusiasme fortæller om en fælles oplevelse på en tur.

-            At   børnene bruger ”stop” eller markeringen herfor, i stedet for at se sig om   efter en voksen konfliktløser.

-            Når   børnene kan lege i længere tid uden at skabe konflikter, samt tilsidesætte   egne behov frem for andres.

-            Når   børnene spørger efter hinanden om morgenen og venter på bedstevennen.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Vi støtter børnene i deres spirende venskaber også   på tværs af stuerne.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der tager   udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 

4.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) De   sociale kompetencer

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            At   børnene lærer de sociale spilleregler

-            At   børnene støttes i at opbygge venskaber på tværs af alder.

-            At   børnene bliver støttet i at udvikle respekt for andre, lære at tage hensyn,   hjælpe og lytte til hinanden.

-            At   børnene lærer at sætte grænser og kunne sige fra.

-            At   børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer, til de voksne og til   andre børn.

-            At   børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere og føle, at de er   en del af fællesskabet.

-            At   børnene lærer at samarbejde med andre.

-            At   børnene lærer at dele med andre børn og give plads til hinanden og tage   plads.

-            At   børnene kan løse konflikter sammen med andre børn, uden en voksen.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            I   de daglige samtaler og til rundkredsen lærer vi børnene om sociale   spilleregler, som de får mulighed for at prøve af, og vi støtter dem. Vi   opfordrer de store til at lære de yngre børn om sociale spilleregler.

-            Vi   guider børnene i konfliktsituationer, så de selv lærer at løse deres   konflikter.

-            Vi   vil igennem forskellige lege og aktiviteter lære børnene at samarbejde og de   sociale spilleregler.

-            Vi   griber ind ved drillerier.

-            Mobbekuffert.

-            Falckkursus.

-            Vennesider   i farvelmapperne, (vi følger børnenes spor).

-            Føl-ordning.

-            Rytmik   og bevægelse.

-            ”Brug   dine ord”.

-            Legeaftaler   privat/ telefonliste.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            At   børnene leger på tvær af alder og køn.

-            At   alle børn har venner.

-            At   børnene fungerer i og kan se kvaliteterne i at være i forskellige grupper og   sammenhænge.

-            At   børnene forsøger at løse konflikter og forhandle selvstændigt.

-            At   børnene kan genkende følelser hos sig selv og andre.

-            At   børnene bruger deres ord.

-            At   alle børn bliver inviteret/inviterer til leg

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

- Billeder

- Observationer, der fortæller   os, at børnene er gode til at løse konflikter og er omsorgsfulde.

- Farvelmapper.

- Overleveringsskema.

- Konsultationer.

- Handleplan

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   er i høj grad medbestemmende i forhold til hvad og hvem de vil lege med. De   understøttes i deres valg af legerelationer.

Børnene   har en høj grad af ansvar for, at alle føler sig som en del af et fællesskab   – og de opfordres til at have blik for, at alle er i en relation og ikke   sidder alene uden nogen at lege med (med mindre det naturligvis er et bevidst   valg fra det enkelte barn)

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering


5. Den sproglige udvikling

5.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Den   sproglige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal udvikle sproget og sprogforståelsen.

-            De   skal kunne aflæse kropssprog tolke andres signaler.

-            De   skal lære at aflæse simple ordkort.

-            De   skal lære at lytte og følge en sproglig anvisning.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi   benævner handlinger i hverdagen, og sætter ord på det, vi ser. Vi læser højt,   spiller spil og synger meget i løbet af dagen.

-            Vi   guider børnene til at kunne se og tolke på andre børn og deres følelser ved   at benævne, det vi kan se, fx at barnet er ked af det og græder.

-            Vi   bruger ordkort til samling med alle børnenes navne, så de lærer at genkende   deres eget, samt de andre børns navne.

-            Vi   sætter handling sammen med den sproglige anvisning, så børnene forstår det,   vi vil have dem til at gøre.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene lærer nye ord og bruger dem, samt via kropssprog eller mimik   responderer på det, vi siger til dem. Eller at de benytter fagterne til de   sange, vi synger.

-            Når   børnene fortæller om eller peger på et andet barn, der udviser følelser, fx   er ked af det og græder.

-            Når   børnene fx selv siger ordkortet højt, når det vises frem, eller peger på sig   selv, når barnets eget navn kommer. Eller de kan genkende forbogstavet i   deres eget navn.

-            Når   børnene udfører den handling som vi har bedt dem om. Fx når vi beder børnene   om at tage tøj på og de gør det.

Dokumentation

(hvordan vil vi   dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Vi bruger TRAS.

Børnemiljø –   hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene har indflydelse på hvilke   sange, vi synger til samling, samt hvilke bøger vi læser højt. Vi indlader os   på samtaleemner, der følger deres spor.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der   tager udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se under punkt   2 – Evaluering

 

5.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Den   sproglige udvikling

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-   at barnet tilegner og udvikler sit sprog igennem daglige aktiviteter.

-   at barnet får kendskab til skriftsproget, tale, symboler og tal.

-   at barnet bliver styrket i rim og remser.

-   at barnet får læst bøger og fortalt historier.

-   at barnet via sproget, kan udvikle lege, og være i stand til at danne   relationer med andre børn.

-   at barnet via sproget er i stand til at kommunikere og løse konflikter.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-   personlig ordkasse og ordkort, som gør barnet opmærksom på skriftsproget   samtidig med det talte sprog.

-   rundkreds, som kan indeholde alt som hører til den sproglige udvikling.

-   vi bruger dialogisk læsning, hvor børnene inddrages i de historier, der   bliver læst op. Der er fokus på dialogen, hvor børnene får mulighed for at   styre samtalen.

-   samtaler i hverdagen.

-   samtaler i små grupper til frokost.

-   historielæsning til frugt, børnene bliver inddraget i valg af bøger, der   læses højt af.

-   spil.

-   ture.

-   storegruppe, hvor der er fokus på dialog, sprog og læring.

-   vi bruger de digitale medier, f.eks. iPad'en, hvor der er sange og historier.   Vi søger oplysninger på internettet, hvor børnene kan møde forskellige former   udtryk. Børnene for også mulighed for at spille og den bliver også anvendt   som et kreativitet værktøj, der kan udvide deres ordforråd.

-   i konfliktsituationer opfordrer vi til at børnene til at bruge ”deres ord.

-   med udgangspunkt i barnets alder og udvikling introducerer vi dem for humor   og ironi.

-   som voksne er vi bevidste om at vores kropssprog stemmer over ens med det   talte sprog.

-   vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.

-   vi lærer børnene at modtage en kollektiv besked.

-   vi bruger rim, remser og synger med børnene.

-   vi sætter ord på det, vi gør.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-   at børnene giver udtryk for følelser og behov.

-   at børnene fortæller og lytter til hinanden og forstår dialogens opbygning.

-   at børnene har kendskab til bogstaver, tal, symboler og bruger det i leg.

-   at barnet som minimum kan genkende og skrive sit eget navn.

-   at børnene igennem den frie leg kobler ord sammen med begreber, handlinger og   følelser.

-   at børnene verbalt leger med sproget.

-   at de voksne er opmærksomme på kommunikationen.

-   at børnene sprogligt er i stand til at løse konflikter.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

-ordkort.

-bogstaver   på vægge.

-foto,   film og lyde.

-whiteboard   tavlen, hvor der hver dag bliver skrevet, hvad dagen har indeholdt.

-   ugeplan.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   inddrages i valget af bøger til højtlæsning og ved dialogisk læsning, er det   den voksne der sætter rammerne, men det er børnene der har ansvaret for at   fylde dialogen ud.

Børnene   inddrages i beskrivelserne af aktiviteterne, hvis vi fx laver en fotobog om   en tur eller en bevægelsesaktivitet.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

Sprogvurderinger


6. Krop og bevægelse

6.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Krop   og bevægelse

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal udvikle motoriske færdigheder.

-            De   skal udvikle sansemotoriske færdigheder.

-            De   skal lære deres egen krop at kende.

-            De   skal føle glæde ved at bruge deres krop.

-            De   skal have en viden og forståelse for sund kost.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Grovmotorisk; Vi laver rytmik og gymnastik,   hvor hele kroppen er i fokus, samt går ture, leger på legepladsen og tumler   og danser på stuen. Finmotorisk; Vi klipper, tegner, laver perler,   maler med pensel, leger med forskellige typer af legetøj, der stimulerer den   finmotoriske udvikling.

-            Vi   benævner fx madsituationer ”av, suppen er varm, se hvor den ryger” eller på   legepladsen ”uh, det er koldt, se, jeg har gåsehud”. Vi puster sæbebobler og   på den varme mad. Vi laver afslapning med musik og bruger fjer, til at kilde   med. Vi rører ved forskellige materialer fx kartoffelmel, karse, modellervoks   og fingermaling.

-            Vi   snakker om, hvad de forskellige kropsdele hedder, fx via sanglege, samt   benævner, når børnene fx tager tøj på ”strømpen skal på foden”. Derudover   snakker vi om, hvad kroppen kan og eksperimenterer med det.

-            Vi   er rollemodeller for børnene og viser, at vi er glade for at bevæge vores   krop. Vi sætter fx løbelege i gang og motiverer børnene til at udfordre   kroppen og føle glæde ved at kunne løbe hurtigere og hurtigere, samt føle at   de bliver forpustede. Glæden ved at kunne gribe, kaste, sparke til en bold.

-            Vi   snakker primært i spisesituationer om den mad, vi indtager og hvad der er   godt, at spise meget af/lidt af.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            At   de fx udfordrer sig selv gentagne gange, til de opnår det, deres intention er   fx ved at rejse sig op, for til sidst at kunne gå. Eller at de øver sig i at   hoppe, for til sidst at kunne slippe gulvet med begge ben samtidig. At de har   en vilje til at øve sig og gentage handlinger for at lære det ønskede.

-            At   de selv benævner, at maden er varm eller at vandet er vådt.

-            At   de selv benævner kropsdele eller at de kan pege på den rigtige kropsdel når   vi fx siger ”hvor er din næse?”

-            Når   de med tydelig glæde bruger deres krop aktivt fx på legepladsen.

-            Når   barnet begynder at vise interesse for den mad der bliver serveret og smage på   noget barnet ikke kender. Når de benævner fx slik er usundt.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi   dokumenterer via projektskemaer.

Vi   fotodokumenterer.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Vi   støtter dem i deres initiativer, i forhold, der vedrører deres krop og   bevægelser. Når vi fx støtter børnene i at kravle op på puslebordet. Når de   peger på trampolinen, tager vi den frem, så de kan hoppe.

Vi   laver pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den pågældende   børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 

6.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016

Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag)

Krop   og bevægelse

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            At   skabe interesse hos børnene for at bruge deres krop.

-            At   børnene føler lyst og glæde ved at bruge kroppen.

-            At   stimulere børnenes sanser.

-            At   børnene bliver selvhjulpne.

-            At   børnene bliver bevidste sund kost, hygiejne og vigtigheden af at bevæge sig.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Personalet   skal have fokus på bevægelse i hverdagen.

-            Rytmik   og bevægelse/ balancebane.

-            Ture.  

-            Regellege.

-            Sanglege.

-            At   børnene støttes i af- og påklædning, når vi skal på legepladsen og på ture.

-            Falckkursus.

-            Rundkreds.

-            Madordning,   hvor børnene præsenteres for forskellige råvarer.

-            At   børnene selv smører deres madpakker, når vi skal på tur.

-            At   børnene bliver præsenteret for forskellige sanseoplevelser igennem   forskellige materialer.

-            At   børnene kommer på legepladsen hver dag.

-            At   vi har en kultur, hvor man er ”madmodig”, d.v.s smager på mad man ikke   kender.

-            Samtaler   om mad.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            At   børnene er aktive i og tør at kaste sig ud i bevægelseslegene og aktiviteterne.

-            At   børnene viser interesse for fysisk aktivitet.

-            At   børnene kan udføre aktiviteterne alderssvarende.

-            At   børnene har viden om, hvordan deres krop fungerer.

-            At   børnene udfordrer sig selv motorisk.

-            At   børnene er interesserede i, hvad vi skal have at spise.

-            Bruger   Ipad til at søge oplysninger

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

-            Billeder/   video.

-            Observationer.

-            Konsultationer.

-            Handleplaner.

-            Malerkursus.

-            Produkter   fra kreative aktiviteter.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Vi følger børnene i deres   initiativer i forhold til at bevæge sig og udfordre kroppen.

Vi   laver pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den pågældende   børnegruppes behov og ikke mindst ønsker.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 


 

7. Naturen og naturfænomener

7.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Naturen   og naturfænomener

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal lære at vise hensyn og omsorg for naturen.

-            De   skal være opmærksomme på og lære om naturfænomener.

-            De   skal opleve og færdes i naturen i alt slags vejr med alle sanser.

-            De   skal være nysgerrige på naturens muligheder for leg og læring.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi   går runder på legepladsen for at samle skrald op og smide ud, her er børnene   inddraget. På ture gør vi opmærksom på naturens færdselsregler (fx at gå   udenom blomsterne, ikke knække grene af osv.) Børnene deltager i pasning af   planter ude/inde.

-            Vi   går på legepladsen i alt slags vejr. Vi kigger ofte ud af vinduet for at   vurdere vejret og sætter ord på (det blæser, solen skinner, det sner, nu gik   der en sky for solen etc.)

-            Vi   gør opmærksom på, når det fx regner og åbner vinduet, så vi kan høre det. På   legepladsen, kan vi mærke regnen på huden og fange snefnug med tungen. Vi   mærker kulde og varme alt efter årstiden.

-            Vi   guider børnene til fx at lave sandkager, blande mudder, gemme sig i krat, gå   på meget forskelligt underlag, kaste med snebolde og snakker om, hvad dyrene   hedder og årstidernes skiften.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene fx selv benævner ”se, der er en snegl, man må ikke træde på den”.   Eller gør opmærksom på, at der ligger skrald.

-            Når   de fx siger ”se, det sner”, eller ”nu blev det mørkt, det var måske en sky”.

-            Når   børnene fx siger ”hør, det regner” eller beder om at få jakken af på   legepladsen, fordi det er varmt.

-            Når   børnene hopper i vandpytter, finder grene, som de bruger i leg, laver   sandkager eller spørger om, hvad et bestemt dyr hedder. Når de benævner, at   der vokser blomster op og kommer knopper på træerne.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Vi   dokumenterer via projektskemaer.

Vi   fotodokumenterer.

Vi   laver ugeplaner.

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Der   er plads til, at børnenes egne initiativer bliver imødekommet og understøttet,   således at de har indflydelse på indholdet af deres egen hverdag.

Vi   laver pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i den pågældende   børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

     

 

7.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Naturen   og naturfænomener

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-   barnet skal lære naturen at kende.

-   barnet skal lære at respekterer naturen, at bruge den forsvarligt.

-   barnet skal have kendskab til de 4 årstider, de 4 elementer, naturfænomener   og miljø.

-   barnet skal have mulighed for at opleve naturen med alle deres sanser.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-   haletudseprojekt.

-   sommerfugleprojekt om sommerfugles udvikling.

-   Zoo

-   søge fakta på iPads.

-   ture.

-   spireprojekt (planter).

-   vi undersøger dyr/insekter gennem mikroskop og lup.

-   vi inddrager naturens materialer til kreative aktiviteter.

-   vi leger i naturen.

-   affaldsindsamling.

-   vi laver bål.

-   vi bruger naturen i alt slags vejr.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-   At barnet har kendskab til natur og dyr både på og udenfor legepladsen.

-   At barnet har kendskab til forskellige typer natur i by, skov, mark og   strand.

-   At barnet er nysgerrigt, eksperimenterende og stiller spørgsmål til verden   omkring dem.

-   At barnet er bevist om og kan fortælle om årstiderne.

-   At barnet deltager i at passe/vande planter på legepladsen og til vores   spireprojekt.

-   At barnet smider ting i skraldespanden og ikke på jorden.

-   At barnet er opmærksomt på, at de skal passe på dyr og planter.

-   At barnet har respekt for ild og bål.

-   At barnet opbygger en glæde for naturen og dens fænomener.

Dokumentation

(hvordan vil vi   dokumentere, hvem gør det)

Vi tager billeder

Plancher

Små bøger med billeder og tekst

Diplomer

Samtaler

Produkter fra kreativitet aktiviteter

Børnemiljø –   hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene er med i indkøb og valg af frø   og planter.

De har et medansvar for, at vi får   vandet planterne på legepladsen, og at vi passer og plejer dem.

Flere af børnene husker og taler om fx   haletudseprojektet, hvor vi henter haletudser og følger deres udvikling i   vores akvarium.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

Observationer   af, hvordan børnene reagerer på aktiviteterne.

Samtaler   med børnene.


8. Kulturelle udtryksformer og værdier

8.1 Vuggestuen

Dato/Tidsplan 2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Kulturelle   udtryksformer og værdier

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            Børnene   skal have kendskab til og deltage i forberedelser og gennemførelse af   traditioner, der knytter sig til de forskellige højtider.

-            De   skal have kendskab til forskellige materialer og redskaber som farver, maling   og formbart materiale.

-            De   skal have kendskab til og deltage i kulturelle tilbud i og udenfor   vuggestuen.

-            De   skal kende de mest almindelige sange, som kendes i de fleste familier.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi   pynter stuen til fastelavn, påske, jul osv. Vi fortæller om, hvad de   forskellige højtider indeholder. Børnene laver fastelavnsris og julegaver til   forældrene. Vi holder julefrokost. I løbet af året har vi i Valbyhøj   traditioner såsom sommerfest, forældrekaffe og juleflip.

-            Vi   laver hyppigt vores eget modellervoks, maler med pensler og fingre og   klistrer med ting, vi finder i naturen. Vi tegner med farveblyanter og øver   os i at klippe og spidse farveblyanterne.

-            Vi   laver ture ud af huset til fx Zoo, teater og bibliotek.

-            Vi   synger sange til samling og spontant i hverdagen, samt hører musik hver dag.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   de ved juletid ”tæller ned” til juleaften, eller benævner sammenhænge mellem   fx æg og påske.

-            Når   børnene gør opmærksom på, at blyanten er knækket og trænger til at blive   spidset, eller at de selv beder om modellervoksen.

-            Når   de snakker om de ture, vi har været på. Eller at de kan huske bestemte   udflugter via fotos og fortælle ud fra billedet.

-            Når   de beder om at få sat musik på eller spørger efter bestemte sange fx til   samling, eller når vi skal spise.

Dokumentation

(hvordan vil vi   dokumentere, hvem gør det)

Vi dokumenterer via projektskemaer.

Vi fotodokumenterer.

Vi laver ugeplaner.

Børnemiljø –   hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene er medbestemmende i forhold   til sangvalg, udsmykning af fastelavnsris og hvilken slags musik, vi skal   høre.

Vi laver pædagogiske aktiviteter, der   tager udgangspunkt i den pågældende børnegruppes behov.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se under punkt   2 – Evaluering

 

8.2 Børnehaven

Dato/Tidsplan

2015-2016
Tema(beskrivelse   eller pæd. tiltag) Kulturelle   udtryksformer og værdier

Pejlemærke/

Læreplanstema

Se ovenfor

Læringsmål

-            At udvikle børnenes digitale færdigheder og   begyndende dannelse.

-            At børnene støttes i at udtrykke sig kreativt   og bruge deres fantasi.

-            At børnene præsenteres for forskellige   materialer og kreative udtryk.

-            At børnene bliver bevidste om forskellige   kulturer.

Fremgangsmåde

(hvordan   forventer vi at projektet vil forløbe, materialer, hvem er ansvarlig for   hvad)

-            Vi lægger vægt på traditioner året rundt:   Sommerfest, forældrekaffe, juleflip, vi henter juletræ, julefrokost for   børnene, vi får besøg af en drillenisse, vi holder fastelavn, påskeharen   kommer forbi, afslutning når man stopper i børnehaven og fødselsdage.

-            Vi laver kreative aktiviteter til højtiderne:   påske, fastelavn og jul.

-            Børnene bliver præsenteret for forskellige   materialer, f.eks. naturmaterialer, genbrugsmaterialer og ganske almindelige   materialer som maling og papir.

-            I efteråret har vi besøg af en Mestersanger,   der er en pensioneret operasanger fra det Kongelige Teater. Her lærer de   ældste børn at performe selv og overfor andre. De bliver præsenteret for   nogle nye sange og omsætter teksterne til bla. drama og tegninger.

-            Vi tager i biografen og teateret.

-            Vi taler om forskellige   traditioner og trosretninger.

Tegn

(hvordan   kan vi se, at vi er på vej mod at nå målene)

-            Når   børnene begynder at være nysgerrige på, hvad de digitale medier kan og   eksperimenterer med det.

-            Når   børnene har en eksperimenterende tilgang til den kreative udfoldelse og ikke   lader sig bremse af, at noget er rigtigt eller forkert.

-            Når   børnene kender og genkender materialer og har forslag til, hvad de kan bruges   til.

-            Når   børnene selv nævner forskelle i måder at fejre højtider – fx om man fejrer   jul eller ikke.

Dokumentation

(hvordan   vil vi dokumentere, hvem gør det)

Plancher

Små   bøger med billeder og tekst

Samtaler

Produkter   fra kreativitet aktiviteter

Ugeplaner

Børnemiljø   – hvordan er børnene inddraget i forløbet?

Børnene   er med i valget af udsmykning af fastelavnsris.

De   er selv med til i løbet af december måned at lave den store julekalender, som   fx er udsmykket med en perleplade og et billede for hver dag, som de hver   især har lavet.

Nogle   af materialerne er frit tilgængelige, så børnene selv kan vælge dem til.

Børnene   har indflydelse på rammerne fx om man skal danse stopdans til fødselsdag – og   alle er med til at tegne fødselsdagsdug til den, der skal fejres.

Evaluering

(er   læringsmålene nået, skal vi gøre noget anderledes fremover)

Se   under punkt 2 – Evaluering

 


9. Inklusion og fællesskab

Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central.

Pejlemærke for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år

I Valbyhøj vægter vi at alle – både børn, forældre og ansatte - er en del af det samme fællesskab. Fællesskabet er vores lille institution med 34 børn, deres familier og 8 ansatte.

Udover dette fællesskab, har børnehaven og vuggestuen også deres egne fællesskaber, som bla. vægtes ved samling med et pædagogisk indhold.

I Valbyhøj tager vi udgangspunkt i det enkelte barn og dennes familie. Vi ser den enkelte families behov, som en vigtig del af barnets trivsel.

Det er vores ansvar at skabe nogle rammer, hvor alle kan trives og er en del af fællesskabet. Det er vigtigt, at alle udvikler en forståelse for, at vi alle er en ressource i fællesskabet, da det er i relationerne, der er mulighed for udvikling og læring.

Børn med særlige behov, der muligvis befinder sig i en udsat position i forhold til fællesskabet, inkluderes gennem planlagte pædagogiske aktiviteter og ved et fælles fokus på, at vi alle har brug for at være en del af et fællesskab.

I Valbyhøj er Børn med særlige behov defineret som børn, der har udfordringer, der kræver særligt tilrettelagte pædagogiske aktiviteter. I samarbejde med forældrene laver vi handleplaner for det fremadrettede fokus – og hvis vi finder det nødvendigt, tager vi i samråd med forældrene kontakt til supportfunktionen eller et af kompetencecentrene i Købehavns Kommune.

Vi ser børnenes udvikling og trivsel som et tegn på, at de føler sig som en del af vores fællesskab.

 

10. Børneperspektiv

10.1 Vuggestuen

Børnene i vuggestuen virker generelt meget trygge, tillidsfulde, kærlige og initiativrige. De er glade for at komme ind i vuggestuen og børnene er opmærksomme på, når der kommer børn ind af døren om morgenen. De større børn har øje for de mindre børns behov og er gode til at hjælpe eller hente en voksen.

Børnene har en god fantasi og er gode til at lege på tværs af alder. Nogle af børnene, mest de yngre, har til tider oftere behov for at sidde hos en voksen. Børnene er bevidste om, hvad vuggestuen kan tilbyde dem af legemuligheder og benytter sig deraf.

Vuggestuen har en meget struktureret og rutinepræget hverdag, som alle børn er bekendte med. Det er tydeligt at se, at de føler sig forberedt på, hvad der skal ske.

10.2 Vuggestuebørnenes behov

Børnene har forskellige behov alt efter deres alder og udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvor de er i deres udvikling lige nu.

Ved frokosttid sidder de ældste børn ved et separat bord og er her mere selvhjulpne. De får mulighed for at dække bord, hælde mad op, hjælpe hinanden indbyrdes ved at lytte til de andre børns behov ved fx at række kanden videre til det barn, der beder om det.

Børnene er meget nysgerrige og eksperimenterende individer, og det er vigtigt, at de får lov at udvikle deres personligheder igennem netop at eksperimentere. Det er fx vigtigt at sanse, hvad de spiser både ved at røre ved det, kigge på det, lytte til det, lugte til det og smage på det.

Vi sætter ord på børnenes følelser og intentioner, idet de endnu har et uudviklet sprog. Det er vigtigt for børnene, at de føler sig forstået.

Vi holder samling hver morgen, hvor alle børn bliver råbt op og får sit navn på et ordkort. På denne måde føler alle børn sig set.

10.3 Børnehaven

Vi arbejder i børnehaven med en positiv og anerkendende kommunikation og tilgang til børnene.

Børn er nysgerrige og videbegærlige, og vi tilstræber at opfange deres interesseområder og støtte dem i at følge de spor, de finder spændende.

Vi pirrer børnenes nysgerrighed ved selv at være inspirerende og nysgerrige som voksne. Dét vi ikke ved eller kender svaret på, undersøger vi sammen.

Vi mener, det er vigtigt at børnene kan udvikle ejerskab for egne følelser og stemninger, og at de får et trygt rum til at udvikle disse - med støtte fra voksne og andre børn.

Vi vil skabe et læringsmiljø, hvor tilgangen til ny viden, erkendelser og kompetencer er let. Vi skaber rum og plads til eksperimenter. Vi har fokus på det enkelte barn og dets ressourcer, og samtidig støtter vi dem i de udviklingsområder, hvor der kan være større udfordringer.

Vi arbejder kontinuerligt med at skabe et dynamisk og levende miljø, der inkluderer alle børn og voksne, som de unikke personer, vi er. Vi er bevidste om at udnytte gruppens styrker og ressourcer i arbejdet med udsatte og/eller sårbare børn, der har særlige behov

Vi lærer børnene at tage et medansvar og at sætte ord på/i konflikter. Vi viser ved eksempler og eget engagement, hvordan konflikter kan løses gennem kommunikation, hvor begge parter kan gå ud af uoverensstemmelsen med en følelse af være blevet set og hørt.

”Jeg behandler andre, som jeg ønsker selv at blive behandlet...”

Vi gør meget ud af at tale sammen i børnegruppen om, hvordan vi behandler hinanden. Vi støtter børnene i at respektere hinandens sindsstemninger, grænser, humør etc., med alle de forskellige intentioner og kompetencer de har.

Det er vores holdning at børn skal have rum til indflydelse og medbestemmelse i eget liv, dér hvor de udviklingsmæssigt befinder sig, og hvor det er muligt.

Vi støtter børnene i deres udvikling af empatiske kompetencer og evnen til at udvise omsorg for hinanden.

10.4 Voksenrollen i Valbyhøj

Det er vigtigt, at vi følger børnenes spor og initiativ. Børn har en mission, som ikke altid er åbenlys for os voksne, men det er de voksnes opgave at følge børnene i deres spor og give dem de redskaber, de har behov for, for at nå deres mål. Et planlagt projekt har tit et bestemt mål, men vi ser processen som den vigtige del af projektet og ikke målet i sig selv. Hvis vi fx maler påskeæg, er det vigtige ikke den voksnes forudbestemte forestilling om, hvordan ægget skal ende med at se ud, men derimod barnets udbytte af processen.

Vi er bevidste om, at børn lærer gennem det, de ser, frem for det, de bliver fortalt. De voksne bliver konstant spejlet at børnene, derfor er vi meget bevidste om at være et godt forbillede for børnene. Vi er bevidste om at sindstilstande har en smittende effekt og er enige om at være positive og skabe en god stemning på stuen.

Valbyhøj • Thyregodsvej 14 st. - 2500 Valby • Tlf 3630 2379 • valbyhoej@mail.dk